Vedligeholdelse af din drikkeflaske

Sådan passer du på din flaske 

En drikkeflaske i rustfrit stål er skabt til at holde, og med lidt kærlig pleje holder den endnu længere. Skyl den med varmt vand efter brug, så du altid har en ren og frisk flaske.

Når den skal have en grundig rengøring, bruger du varmt vand, en smule mild sæbe og en opvaskebørste eller flaskebørste. Den brede åbning gør det nemmere at komme til under rengøringen. 

Et godt tip: Stil drikkedunken på hovedet, når den tørrer. Så løber vandet væk, og du undgår indelukket lugt. Lad ikke låget sidde på under opbevaring.

KORT FORTALT:

  • Skyl flasken efter hver brug
  • Vask den grundigt med varmt vand og mild opvaskesæbe et par gange om ugen
  • Rengør flasken efter brug, hvis den har indeholdt kaffe, te, saft eller proteinshakes.
  • Lad altid flaske og låg tørre helt, inden du sætter låget på.

Forlæng flaskens levetid

Flasken kan sagtens tåle en tur i opvaskemaskinen, men vil du bevare den ekstra skarp og holdbar i lang tid, kan du med fordel vaske den op i hånden. Eller kun bruge opvaskemaskinen en gang imellem. Håndvask er med til at forlænge flaskens levetid, så den er klar til både træning, sport og hverdagens eventyr.

Det samme gælder for plastiklåget. Det kan godt tåle at komme opvaskemaskine, men det forlænger levetiden med håndvask. Husk du kan altid købe et nyt låg i shoppen, når det er udtjent, så du ikke skal skifte hele flasken ud. 

Min flaske lugter – hvad gør jeg?

Hvis flasken får en indelukket lugt, skyldes det ofte, at den har været lukket, mens den stadig var fugtig. Vask flasken med varmt vand og mild opvaskesæbe, og lad både flaske og låg tørre helt hver for sig. Du kan også bruge en blanding af lidt natron og varmt vand som en ekstra grundig rengøring, der også fjerner lugten.

Sådan fjerner du kalk fra din drikkeflaske

Bor du et sted med hårdt vand, kan der med tiden komme hvide kalkaflejringer på indersiden af flasken. Det er helt normalt og betyder ikke, at flasken er beskidt eller ødelagt.

Sådan fjerner du kalk:

  • Fyld flasken med en blanding af 1 del klar husholdningseddike og 3 dele varmt vand.
  • Lad blandingen virke i 15-30 minutter.
  • Brug en flaskebørste, hvis der sidder genstridige belægninger.
  • Skyl flasken grundigt med rent vand, indtil lugten af eddike er væk.

Hvis kalken er meget genstridig, kan du gentage behandlingen én gang mere. Rustfrit stål tåler fint en mild eddikeopløsning til afkalkning.

FAQ

Hvorfor vælge en drikkeflaske i rustfrit stål frem for plastik?

En stålflaske holder markant længere, er smagsneutral, og reducerer behovet for plastik. Det er et mere holdbart valg – både for dig og miljøet.

Er det en termoflaske?

Ja. Vores drikkeflasker i rustfrit stål er termoisolerede og holder kolde drikke kolde i op til 24 timer og varme drikke varme i flere timer – perfekt til træning, arbejde og hverdag.

Er lågene tætte – og kan de udskiftes?

Ja. Alle låg er 100 % tætte, så du trygt kan have flasken i tasken. Du kan desuden købe nye låg separat, hvis du vil skifte type eller forlænge flaskens levetid.

Indeholder flaskerne BPA eller andre skadelige stoffer?

Nej. Alle WORK UP-drikkeflasker er fri for skadelige kemikalier. De lavet af rustfrit stål 18/8, låget er polypropylene (PP plastik) og tætningsringen, der holder flasken helt tæt, er af silikone. Alle materialer er testet og fødevaregodkendt.

Kan drikkeflasken komme i opvaskemaskinen?

Ja, stålflasken tåler selvfølgelig maskinvask, men vi anbefaler, at du vasker den i hånden, da det forlænger levetiden. Skyl flasken efter brug, og rengør den med varmt vand og mild sæbe. Det samme gælder for plastiklåget. Læs om vedligeholdelse

  • Ikon for fragt.

    GRATIS FRAGT OVER 399 KR

    Fyld mere i kurven, og opnå gratis levering.

  • Ikon for levering.

    HURTIG LEVERING

    Levering med dao og GLS 1-3 dage.

  • Ikon for kontakt.

    KUNDESERVICE

    Send en mail eller besked på messenger

1 af 3